Om Stutteri Virkelyst

Stutteri Virkelyst ligger lige syd for Ølgod i Sydvestjylland, midt mellem Herning og Esbjerg og ejes af Susanne Ellemose, som har haft islandske heste siden 1975.

Stutteri Virkelyst blev stiftet i September 2001, med købet af hingsten Blöndal fra Isafold.

Stutteri Virkelyst er et meget lille islandshestestutteri med kun få heste. Egen avl er ikke det centrale i øjeblikket, bestanden består af hingsten Blöndal og et par heste mere. Men det at der ikke er så mange egne heste giver så tid til omsorg for de hopper, der kommer på besøg hos Blöndal. Ud over egne heste er her opstaldet et par islandske heste.

Susanne er oprindelig fynbo og har været ivrig konkurrencerytter på Grána fra Sivendal, som var efter Blakkur fra Saudadalsá.

Susanne på Grána fra Sivendal ved Store Bededagsstævner i 80'erne.

Grána døde pludselig i juni 2002, 31 år gammel. Grána havde kun den ene sygedag i sit liv.

 

Til familien hører også gemalen Steen, som foretrækker lystfiskeri, samt børnene Ida Sofie og Johannes på henholdsvis 15 og 13 år.

 

 

Lidt om de islandske heste på Stutteri Virkelyst:

Avlshingsten Blöndal fra Isafold, født 1990, efter Blöndal fra Stafholti.

Blöndal er en fantastisk dejlig hest med et uovertruffent godt sind, og så er han en smuk og klog hest. Blöndal ved godt, at når en hel flok børn skal strigle ham, så rører man sig ikke, men når man møder en sød hoppe, må man godt vise, hvor flot man er. Blöndal er meget alsidig, han kan være med til juleoptog i byen og give rideture til børn, og han er meget frisk, når han rides af voksne. Han kan rides i naturen og på bane, man kan tage en afslappende tur, eller man kan træne med ham. Blöndal går heller ikke af vejen for et rask væddeløb. Han vil gerne være med til det hele. Blöndal er meget glad for at komme på tur med andre heste, og han har en utrolig evne til at blive venner med de heste, han møder, han er en rigtig selskabshest. Han har nogle rigtig dejlige rummelige gangarter, og han er meget behagelig at ride på.

Björk fra Karsbæk, sortbrun hoppe født 1985, efter Krapi fra Borganesi.

Björk er noget for sig selv, hun har meget personlighed og vil gerne bestemme. Da hun som 7 årig kom til mig, var hun aldeles uopdragen, hun både bed og sparkede, stejlede og løb sidelæns, hun havde haft nogle omtumlede år, hvor ingen rigtig brød sig om hende, og folk blev bange for hende. Björk blev efter nogen tids venlig men bestemt opdragelse en rimelig omgængelig hest. Nu er hun faktisk en rigtig sød hest, men overlade hende til andre kan jeg ikke rigtig, for det med at ville tage magten ligger lige under overfladen. Så hun bliver her på Virkelyst, hvor hun nu nyder at gå sammen med Blöndal om vinteren.

Björk og Blöndal

Hild fra Øllemosegård, sortbrun hoppe født 1999, efter Neisti fra Kopavogi. Hild er solgt til Lykke.

Hild går under navnet Hilda.

Hilda fik sit første føl i april 2005, et fint vindott hingsteføl (nu vallak), Fostri, som Ninna købte lige efter han kom til verden, han er solgt videre til Trine.

Hilda´s andet føl kom i maj 2006, et fint gyldensort hingsteføl (nu vallak), Lettfeti, som vi beholder.

Hilda´s tredje hingsteføl Krummi, blev født i april 2010 og er sortbrunt, ham beholder vi også.

 

.

 

 

Askja fra Flødal, brun hoppe født 1980, efter Glanni fra Herning. Askja døde i 2009

Askja fik vi i sommeren 2005, hun var Ida Sofies hest, en dejlig, frisk lille hoppe. Askja var meget glad for Blöndal, hun fungerede som hans vinterkone, og hun ville gerne på ridetur sammen med ham.

Askja døde i foråret 2009 af kolik eller lignende.

 

Veizla fra Yggdrasil, rød hoppe født 2003, efter Stjaki fra Engimyri

Veizla købte vi i sommeren 2008. Ida Sofie træner hende og deltager i stævner, rideture og undervisning på hende. Veizla er en fiks lille hoppe med fine bevægelser.

Lettfeti fra Virkelyst, gyldensort vallak, født i 2006, efter Blöndal og Hild

Lettfeti er nu i fuld gang med træning, han har deltaget i stævner og er en super dejlig ridehest, han har arvet Blöndals gode sind

Krummi fra Virkelyst, sortbrun hingst, født i 2010, efter Blöndal og Hild

Krummi ligner Lettfeti, bare en anden farve.

Berglind fra Lille Amerika, rødblakbroget hoppe født 2006, efter Fylkir fra Feti

Berglind købte vi i foråret 2011, hun er en sød og letbenet hoppe, med fine bevægelser, det er blandt andet Johannes´ hest

 

Stutteri Virkelyst

v/Susanne Ellemose

Hjeddingvej 3, 6870 Ølgod

tlf: 7524 6872 - mobil: 4041 3731

email: s-ellemose@privat.dk

Tilbage til forsiden